Din hverdag
Her finder du gode råd og tips til hverdagen med astma, allergi, eksem og høfeber.
Personer med birkepollenallergi kan reagere på ellepollen og få symptomer længe inden sæsonen for birk starter. Brug vores interaktive pollengrafer til at se statistik over ellesæsonen de sidste fem år.
Elleslægten, Alnus tilhører birkefamilien - Betulaceae. I Danmark har vi hovedsageligt rød- og grå-el. Rød-el kan godt lide at have våde fødder og vokser typisk i elle-sumpe, langs søbredder og vandløb. Den er også almindelig brugt i plantede hegn. Grå-el vokser på mere tørre steder som skove, haver og parker.
Grå-el blomstrer før rød-el, men begge har samlet han- og hunblomsterne i rakler, der springer ud før bladene. Enkelte pollen i pollenmålingerne kan stamme fra andre ellearter plantet i haver og parker - fx grøn-el og hjertebladet el. Elletræer producerer mange pollen, og eksperter anslår, at rød-el producerer op mod 4.4 millioner pollen pr. rakkel.
Ellerakler (venstre) og ellepollen. Kilde: Colorbox (tv.) og Astma-Allergi Danmark.
Brug vores app PlanteGuide til at blive klogere på naturen omkring dig.
Du finder appen i App Store.