Din hverdag
Her finder du gode råd og tips til hverdagen med astma, allergi, eksem og høfeber.
Høfeber kan opstå i alle aldre, og i Danmark forekommer høfeber hos mere end 20 procent af befolkningen.
Mange ved ikke, at mange typer pollen kan give symptomer og at det er muligt at få oplysninger om sæsonen for disse pollen via Astma-Allergi Danmarks services og derved komme lettere gennem sæsonen med forholdsregler og behandling.
Desværre er mange heller ikke opmærksomme på, at man er i risiko for at udvikle astma, når man har høfeber eller ikke er velbehandlet. Symptomer fra både høfeber og astma påvirker livskvaliteten hos mange.
Med den nye guide ønsker vi at medvirke til, at du får viden, så du på bedste vis kan mestre sygdommen i hverdagen og oplever færrest mulige symptomer forårsaget af pollen, og dermed undgår forringet livskvalitet.