Din hverdag
Her finder du gode råd og tips til hverdagen med astma, allergi, eksem og høfeber.
I Astma-Allergi Danmarks Rådgivning hører vi fra medlemmer, der møder dyr, særligt hunde, i det offentlige rum.
Vi har ingen statistik på antallet af henvendelser gennem tiden, men det er en klar opfattelse, at det sker i stigende omfang.
Prævalensen af allergisk rhinit på grund af hund er i Danmark 4,91%*.
Derudover viser undersøgelser, at antallet af europæere der er sensibiliseret mod allergener fra hund, er 27.2%, varierende fra 16.1% til 56%. Sensibilisering er markant højere i de nordiske lande (fx Danmark og Finland) og lavere i Central-/Vesteuropa og landene omkring Middelhavet (fx Østrig, Belgien og Italien).**
Prævalensen af allergisk rhinit på grund af kat er i Danmark 4,46%*.
Derudover viser undersøgelser, at antallet af europæere der er sensibiliseret mod allergener fra kat er 26,3%, varierende fra 16.8% til 49,3%. Sensibilisering er markant højere i de nordiske lande (fx Danmark og Finland) og lavere i Central-/Vesteuropa og landene omkring Middelhavet (fx Østrig, Belgien og Italien).**
Der er derfor grund til at tro, at der kan ske en stigning af antallet af allergikere i fremtiden.
*Allergisk rhinit er defineret som en kombination af selvrapporterede næsesymptomer nær hund og positiv priktest. Kilde: Generel dansk voksen (18-69 år) population i 2016–2017 (Health2016). Center for Clinical Research and Prevention, Health2016. Unpublished data.
** Kilde: Heinzerling LM et al. GA 2 LEN skin test study I: GA2LEN harmonization of skin prick testing: novel sensitization patterns for inhalant allergens in Europe. Allergy (2009) 64(10):1498–506. Info fundet via: Eva Zahradnik and Monika Raulf. Animal Allergens and Their Presence in the Environment. Front Immunol. 2014; 5: 76.
Astma-Allergi Danmark ønsker, at det er muligt for allergikere at færdes i det offentlige rum, bo på plejecenter, være ansat på plejecenter osv. uden risiko for at få symptomer. Vi mener for eksempel, at der ikke bør være dyr på en arbejdspladsen, med mindre hunden har en funktion for arbejdet.
Plejehjem og institutioner bør som udgangspunkt være fri for dyr. Og ønsker man at bo med dyr, skal dette være et aktivt tilvalg.
Anne Holm Hansen
Direktør
Tlf.: 43 43 59 11
Mail: info@astma-allergi.dk