Breadcrumb Breadcrumb

Asset Publisher Asset Publisher

Sådan undgår du allergi fra din solcreme

Det er vigtigt at bruge solcreme, hvis du opholder dig i solen. Solcreme kan indeholde allergifremkaldende stoffer, men du kan heldigvis selv tage dine forholdsregler, hvis du vil undgå kontaktallergi.

Solcreme og allergi

Når man bruger solcreme, er der, som med andre kosmetiske produkter, en risiko for at udvikle kontaktallergi. Foto: Colourbox

​Solcreme kan byde på en større udfordring end hvide striber på tøjet og en fedtet følelse på kinderne. Du kan nemlig udvikle allergi, kaldet kontaktallergi, overfor indholdsstofferne, hvilket kan resultere i eksem.

UV-filtre, parfume og konservering

Solcremeprodukter indeholder de samme indholdsstoffer som dine plejeprodukter, men de adskiller sig ved også at indeholde UV-filtre, som kan redde din hud fra solskoldninger. Solcreme virker ved at bortfiltrere en del af den farlige UV-stråling enten via et kemisk eller fysisk filter. Det kemiske filter trænger ind i huden og opsuger solens stråling, mens det fysiske filter lægger sig som et hvidligt lag på huden og reflekterer strålingen.

Når man bruger solcreme, er der, som med andre kosmetiske produkter, en risiko for at udvikle kontaktallergi.

– Hvis man oplever en allergisk reaktion på solcreme, skyldes det ofte en af følgende ting; konserveringsmidler, parfume eller solfiltre. Parfume er ikke nødvendig for et produkt, men både konserveringsmidler og UV-filtre er vigtige indholdsstoffer i solcremeprodukter. Heldigvis er der forskel på de mange konserveringsstoffer og UV-filtre i forhold til en allergi-risiko, og du kan derfor vælge produkter, som ikke indeholder disse allergifremkaldende ingredienser, fortæller Anja Keller, civilingeniør og faglig medarbejder hos Astma-Allergi Danmark.

Gå altid efter Den Blå Krans eller Asthma Allergy Nordic

Vælger du solcreme med Astma-Allergi Danmarks allergimærkning, Den Blå Krans eller Asthma Allergy Nordic, er produktet vurderet til at have en minimal risiko for allergi og er helt uden parfume og uden både konserveringsstoffer og UV-filtre med en særlig risiko for kontaktallergi. Du kan også tjekke indholdsstofferne i din solcreme i Astma-Allergi Danmarks database Kemilex.

Hvis du gerne vil forebygge allergi, er det en god ide at huske på, at når du vælger solcreme med en højere faktor, udsættes du for højere koncentrationer af UV-filtret, og generelt giver en højere koncentration af et stof en større risiko for allergi. Derfor er det bedre at vælge den rette faktor og ikke en, der er for høj samt sørge for at bruge den rette mængde solcreme, så du får den korrekte beskyttelse af huden, fremfor at bruge en højere faktor og bruge mindre solcreme.

Med allergimærkning Den Blå Krans eller Asthma Allergy Nordic er risikoen for at udvikle kontaktallergi minimal. Og du skal ikke bekymre dig om, hvad du smører på din og din families hud, men kan koncentrere dig om at hygge i ferien i stedet.

Versioneret artikel fra medlemsbladet AstmaAllergi (juni/juli 2019)

Medlemskab for dig med eksem

Hvis du lider af eksem, står du ikke alene. 20 procent af alle danskere har nemlig hudallergi og 20% af alle børn oplever at have børneeksem.

I Astma-Allergi Danmark ved vi, at en hverdag med børneeksem og hudallergi har sine udfordringer. Derfor arbejder vi for at finde løsninger i fællesskab.

Vi er din medlemsforening.


Web Content Display Web Content Display

Besøg vores nyhedsarkiv


Astma-Allergi Danmark skriver nyheder om astma, allergi, høfeber og eksem.

Find nye og gamle artikler i vores nyhedsarkiv her.

Web Content Display Web Content Display

Besøg vores bladarkiv

 

AstmaAllergi-bladet sætter fokus på temaer og nyheder inden for astma, allergi, høfeber og eksem.

Klik her for at læse uddrag fra nye og gamle blade i vores bladarkiv.

Web Content Display Web Content Display

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

 

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev og hold dig opdateret om Astma-Allergi Danmarks aktiviteter samt de seneste nyheder om astma, allergi, høfeber og eksem.

Klik her for at tilmelde dig nyhedsbrevet.

Web Content Display Web Content Display