Brødkrumme Brødkrumme

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Græs

Græsserne starter i slutningen af maj. De topper omkring Skt. Hans og slutter sidst i august eller i starten af september. Sæsonen for græs er lang, fordi de talrige græsarter blomstrer i forskellige perioder hen over sommeren.

I græsfamilien er der 430 forskellige arter, hvoraf cirka 100 er hjemmehørende i Danmark. Heraf bidrager ca. 20 arter til Dagens Pollental for græs.

Ved allergi over for græs, er det ikke kun pollen, der er et problem. Saften fra græs kan også give dig symptomer, fx når du slår græsplænen eller går på nyslået græs. Årsagen er, at blade og strå går i stykker, når maskinen klipper dem af, og fine dråber af plantesaft bliver hvirvlet op i luften. De fine væskedråber indeholder de samme allergener som græspollen.

Mængden af pollen fra græs varierer fra art til art, men der er en sammenhæng mellem temperaturen i maj og det samlede antal græspollen for hele sæsonen. Det vil sige, at jo varmere maj måned er, jo flere pollen vil der komme den sommer. Desuden vil varme sommerdage under selve blomstringen i juni og juli give flere pollen end en våd og kold sommer.

Græspollen bliver ikke transporteret så langt som pollen fra fx birk - faktisk bliver under 1% spredt mere end én kilometer fra planten. Alligevel giver græspollen rigtig store problemer for mange danskere, fordi der står græsplanter stort set i hele Danmark - i vejgrøfter, på marker, i parker og i private haver. For eksempel dækker rajgræs til dyrefoder hvert år 2-300.000 hektar landbrugsjord i Danmark.

De mest almindelige dyrkede græsser som fx engrottehale, rajgræs og hundegræs frigør millioner af pollenkorn pr. blomsterstand, mens andre frigør mindre end 1000. Når Astma-Allergi Danmark tæller pollen, skelner vi dog ikke mellem de enkelte græsarter, fordi mennesker med græspollenallergi normalt reagerer på pollen fra de fleste græsarter.

 

Hvede, havre og byg

Hvede, havre og byg er græsser, og derfor kan du få høfebersymptomer ved kontakt med fx hvedepollen. Det er dog ikke så almindeligt - men muligt - hvis du er meget tæt på en hvedemark i blomst. Hvede, havre og byg er nemlig selvbestøvet, hvilket betyder, at planten kan befrugte sig selv, og har derfor ikke behov for at sprede sine pollenkorn så langt omkring.

Rug derimod er fremmedbestøvet og frigiver derfor sine pollen til luften, så vinden kan bringe dem over til en anden rugplante. Ydermere blomstrer alle rugplanter i en mark på samme tid - man siger, at rugen "drær" - og med meget store mængder af pollen. Omkring 4,2 millioner pollen pr. blomsterstand.


Nogle gange får mennesker med græspollenallergi at vide, at deres allergitest er positiv over for hvede og andre kornsorter. Årsagen er, at proteinerne i græs og hvede ligner hinanden, så de giver det samme testresultat. Men, hvis du ikke har symptomer, når du spiser hvede, er der dog ingen grund til at holde diæt.

Bambus - en græs?!

Det kan være lidt svært at forlige sig med, at de forskellige arter af bambus faktisk tilhører græsfamilien. Specielt, når vi ser på de tykke "strå" brugt til stilladser, møbelfremstilling og byggemateriale i fx Japan eller Thailand.

Gul og sort bambus

Herhjemme dyrker vi gul og sort bambus som haveplante. De tilhører en af de bambusslægter, som blomstrer med 75-100 års mellemrum, hvorefter de dør. Til gengæld blomstrer alle individer næsten samtidig, hvilket giver en meget stor mængde pollen. Planterne sætter frø, som drysser ned i den gamle, døde bambus. De frø, som ikke bliver spist af fugle, vil spire og blive til en ny generation af bambus.

I midten af 1990'erne blomstrede den gule bambus og derefter gik ud - ikke kun i Danmark - men over hele verden. Egentlig et ganske interessant botanisk fænomen, men i praksis lidt af en katastrofe for haveejere og planteskoler.

I 2006 og 2007 begyndte sort bambus at blomstre. Det gav græspollen i pollenfælden op mod halvanden måned før den almindelige pollensæson for græs.

På latin hedder sort bambus Fargesia nitida eller det ældre navn Sinarundinaria nitida. Gul bambus hedder Fargesia murielae eller det ældre navn Sinarundinaria murielae. Begge arter findes i et utal af kloner og varieteter.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Fokus på
Høfebermedicin