Forside > Hoefeber > Pollen >
Klimaændringer og pollen

Klimaændringer og pollen

Klimaændringer og global opvarmning er højt på mediernes og politikernes dagsorden. Særligt i 2009, hvor Danmark i december er vært for FNs klimatopmøde.

Deltagerne på topmødet er miljøministre og embedsmænd fra 189 lande, som skal nå til enighed om en ny global aftale om bekæmpelse af klimaændringer.

Hvad er klimaændringer?

Begrebet klimaændring dækker over variationer af jordens globale eller regionale klima set over en tidsperiode. En klimaændring vil sige, at vejret ændrer sig fx ved, at der kommer mere eller mindre regn eller lavere eller højere temperaturer i forhold til ”gennemsnitsvejret”. Årsager til ændringer i jordens klima kan fx være meteornedslag, vulkanudbrud eller ændret aktivitet på solen.

Klimaforskere er dog enige om, at menneskeskabte forhold, fx afbrænding af fossile brændstoffer som olie og kul, er årsag til de seneste årtiers ændringer i klimaet. Hyppigere forekomst af ekstremt vejr som hedebølge, tørke, orkan og oversvømmelse er væsentlige effekter af klimaændringer.

Læs mere om klimaforandringer i FNs klimarapport oversat til dansk