Forside > Hoefeber > Pollen >
Dagens Pollenvarsling

Dagens pollenvarsling

Hvad er Dagens Pollenvarsling?

Dagens Pollenvarsel er eksperternes forudsigelse af, hvor mange birke-, græs- eller bynkepollen, de forventer i det kommende døgn. Astma-Allergi Forbundets pollentæller og DMI’s meteorolog udarbejder i fællesskab varslingen ved hjælp af Dagens Pollental og viden om pollenspredning og vejrforhold, fx vind og temperatur.

Pollenvarslingen starter, når birketræerne begynder at sprede pollen. Det sker som oftest i starten af april. For en normal sæson er 70-80% af varslingerne korrekte. Der bliver kun varslet for birke-, græs- og bynkepollen.

Varslingen er vejledende og er en hjælp til de personer, der har en kendt pollenallergi.

Hvor finder du Dagens Pollenvarsling?

Fra starten af sæsonen - i 2009 kan du benytte dig af følgende services:

  • Tilmelding til emailservice, hvor du får Dagens Pollenvarsling tilsendt
  • På forsiden af Astma-Allergi Forbundets portal vil der være en boks, der viser hen til pollenmålingernes resultat.
  • På Danmarks Meteorologiske Instituts hjemmeside.
  • Radioavisen på Danmarks Radio P1 kl. 17.00.
  • TV2 Vejret, TV-avisen, DR og TV2 tekst-TV samt de største dagblade.

Hvad betyder niveauerne få, moderat og mange?

Varslingen angives i tre niveauer afhængig af, hvor mange pollen, der forventes pr. kubikmeter luft.

Grænserne er vejledende og videnskabeligt baseret på, at når der er få pollen i luften, vil de færreste mennesker med pollenallergi få symptomer. Mens de fleste vil blive påvirket, når der er mange pollen i luften.

Der er dog stor individuel variation i, hvor følsom den enkelte er. Nogle personer vil reagerer på lave niveauer, mens andre først får symptomer ved høje niveauer. Det billede kan ændre sig i løbet af sæsonen. Det vil sige, at personer, der normalt ikke reagerer ved lave pollental, kan opleve at få symptomer i slutningen af en sæson, hvor der er færre pollen i luften.

Varslingen er udarbejdet efter følgende intervaller:

Birk

: under 30 pollen pr. kubikmeter luft.
Moderat: 30 til 100 pollen pr. kubikmeter luft.
Mange: over 100 pollen pr. kubikmeter luft.

Græs og bynke

: under 10 pollen pr. kubikmeter luft.
Moderat: 10 til 50 pollen pr. kubikmeter luft.
Mange: over 50 pollen pr. kubikmeter luft. 

Intervaller for pollenvarsling 

De intervaller, der ligger til grund for varslingen, er fastlagt ved dagbogsstudier, hvor personer med allergi over for de nævnte pollen har notereret deres daglige symptomer. Deres notater blev sammenlingnet med de målte pollental og efter en statisktisk analyse, er niveauerne "få", "moderat" og "mange" fastlagt. Der er endnu ikke udført tilsvarende studier på el eller hassel.