Navigation Navigation

Brødkrumme Brødkrumme

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Graviditet og amning med høfeber

Ammer du eller er du gravid?

Så bør du altid tale med din læge, inden du tager medicin mod høfeber.

Det gælder også, selvom medicinen er i håndkøb. Det kan lade sig gøre at behandle høfeber under graviditet og amning, men det vil altid være en individuel vurdering præcis, hvilken behandling der er tilrådelig.

Det kan være svært at finde ud af, hvilken medicin du kan bruge, når du er gravid eller ammer, fordi der næsten altid er modstridende oplysninger, når du tjekker indlægssedler, bøger eller på nettet. Tal med lægen om hvilket produkt du kan bruge.

Din læge vil også vurdere, om det er din graviditet, der er årsag til dine symptomer. Det er nemlig almindeligt, at gravide kan hæve op i næsen, og derfor kan graviditet udløse høfebersymptomer i sig selv. Hvis det er tilfældet, vil lægen ikke behandle dine symptomer med høfebermedicin.

Behandling under graviditet og amning skal du altid først diskutere med din læge.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Fokus på
Høfebermedicin