Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Græs, ukrudt og blomster

I Danmark er det inden for urter hovedsageligt pollen fra bynke og græs, som giver problemer for mennesker med pollenallergi. Bynke er en meget almindelig ukrudtplante, der vokser i vejkanter, på brakmarker, byggetomter og i skove.

Græs vokser stort set i hele Danmark – i vejgrøfter, på marker, i parker og i private haver. Til græsserne hører også kornsorterne og majs samt prydgræsser som fx elefantgræs, bjørnegræs og bambus. Sidstnævnte blomstrer dog med 75-100 års mellemrum.

 

Læs mere om græs - fx alternativet mikrogræs - og bynke under Gode råd

Se - men ikke røre

Nogle mennesker med allergi over for bynkepollen kan normalt godt tåle at kigge på - men ikke altid tåle at røre ved kurvblomster som fx  gyldenris, kamille og mælkebøtter. 
Børn med allergi overfor bynkepollen kan derfor få symptomer på høfeber ved direkte kontakt med kurvblomster. Det kan også ske ved, at børnene hvirvler pollen op, når de fx leger på en eng med mælkebøtter eller sidder og fletter blomsterkranse.

Til kurvblomstfamilien, der er repræsenteret over hele verden, henføres 1310 slægter med cirka 21.000 arter.

Du kender sikkert navne som:

  • Cikorie
  • Tidselkugle
  • Tusinfryd/bellis
  • Artiskok
  • Kornblomst
  • Stolte kavalere
  • Gerbera
  • Asters
  • Evighedsblomst
  • Edelweiss
  • Krysantemum
  • Rejnfan
  • Bynke
  • Morgenfrue
  • Tagetes
  • Solsikke
  • Jordskok
  • Ambrosia

 

Blomster og stauder

Generelt er det en god ide at vælge planter med fyldte blomster. De har ingen eller kun få støvdragere, idet støvdragerne er omdannet til blomsterblade. Derfor er mange af blomsterne på planten sterile, og planten danner derfor ingen eller meget få pollen.

Det gælder fx: 

  • Hortensia (Hydrangea arborescens)
  • Nellike (Dianthus)
  • Anemone (Anemona)
  • Roser (Rosea)

Ligeledes giver de insektbestøvede planter med deres store farverige blomster sjældent problemer for mennesker med pollenallergi.

Det gælder fx:

  • Roser, som fx "New Dawn"
  • Valmue (Papaver)
  • Hortensie (Hydrangea arborescens)
    Uægte jasmin (Philadelphus coronaries)
  • Nellike (Dianthus)
  • Levkøj (Matthiola)
  • Anemone (Anemona)

Af andre insektbestøvede planter kan du fx plante:

  • Hybenrose (Rosa rugosa)
  • Kornvalmue (Papaver rhoeas)
  • Hedelyng (Calluna vulgaris)

Som bunddække kan du anvende vedbend - også kaldet efeu og bregner. Hvis børnene skal have lidt sjov med at plukke og spise bær hen over sommeren, kan du fx plante skovjordbær eller tranebær, tyttebær og blåbær.

Læs mere:

Selvom du har allergi eller astma, er der mange skønne planter og smukke blomster, som kan forskønne din have og bolig. Du kan hente inspiration og gode råd til planter og blomster både ude og indendørs i bogen 'Gode råd er grønne'  – et allergivennlig miljø inne og ute". Køb bogen i Astma-Allergi Danmarks webbutik.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Fokus på
Høfebermedicin