Web Content Display Web Content Display

Træer og buske

Inden for træer og buske er det især pollen fra hassel, el, elm og birk, der giver mennesker med pollenallergi problemer i Danmark.

Det er ikke ualmindeligt, at personer med allergi over for birkepollen også får høfebersymptomer pga. pollen fra andre vindbestøvede træer. For eksempel vil op mod 80 % af de personer, der reagerer på birkepollen, også få høfebersymptomer ved kontakt med pollen fra eg.

Ligeledes med de vindbestøvede arter af ask, som er kendt for at give problemer med pollen specielt i Mellemeuropa og for personer med allergi over for olivenpollen. Cirka 10 % af de personer, der har allergi over for birkepollen, kan også reagere på pollen fra ask, pil og poppel. Enkelte personer med allergi over for græs kan også reagere på pollen fra ask.

Hanner eller hunner?

Det er mest almindeligt, at planter har både han og hunlige organer i samme blomst. Blandt træer er der nogle, som er rene han- eller hunplanter. Andre har han- og hunblomster hver for sig men på samme træ. Træer med rene hanblomster producerer og spreder pollen, mens planter med rene hunblomster ikke gør. Vindbestøvede træer med både han- og hunblomster spreder en del pollen.

Generelt gælder, at rene hanplanter generer mennesker med pollenallergi mest, mens 'rene' hunplanter ikke giver gener. Desværre kan træer sprede deres pollen over store afstande. Derfor giver en have med rene hunplanter ingen garanti mod høfebersymptomer, men det kan dog mindske mængden af pollen lokalt.

Bestøvning og dufte

Generelt er det en god ide at vælge planter med insektbestøvning frem for vindbestøvning. Der findes bl.a. forædlede insektbestøvede ask, men nogle af dem har meget stærkt lugtende blomster – fx Fraxinus ornus - som kan genere personer med astma eller følsomme luftveje. Vælg i stedet en insektbestøvet ask uden stærkt lugtende blomster.

Til eksempel har både hæg og vild kaprifolie stærkt duftende blomster, som kan genere personer med astma eller følsomme luftveje. Vælg kaprifolien Lonicera tragophylla, som ikke har stærkt duftende blomster.

Alternativt kan du vælge at plante træer, der blomstrer sent i deres liv, fx blomstrer ask og bøg først, når de er 20-30 år gamle. Til den tid kan du så fælde træet og plante et nyt.
 

Læs mere:

Selvom du har allergi eller astma, er der mange skønne planter og smukke blomster, som kan forskønne din have og bolig. Du kan hente inspiration og gode råd til planter og blomster både ude og indendørs i bogen 'Gode råd er grønne'  – et allergivennlig miljø inne og ute". Køb bogen i Astma-Allergi Danmarks webbutik. Ligeledes kan du i bladet "Pollen og planter til besvær" fra det norske "Helserådet" finde gode tips til, hvilke planter du skal undgå.

Web Content Display Web Content Display

Fokus på
Høfebermedicin