Web Content Display Web Content Display

Hvorfor får flere høfeber

Inden for de sidste fire årtier har forskere observeret en stigning i udbredelsen af allergisk høfeber. Det er blevet en almindelig sygdom i lande med vestlig levevis.

Hvorfor får flere og flere høfeber?

Årsagen kender videnskabsfolkene ikke til bunds, men de fleste er enige om, at det er et samspil mellem forskellige miljøpåvirkninger, arv og individuel følsomhed.

Ændret livsstil

I dag tilbringer vi mere end 80% af tiden indendørs, hvilket er langt mere end for 50 år siden. Vi har ændret vores vaner og livsstil, og samtidig er de fleste boliger blevet mere tætte og velisolerede, ofte  uden tilstrækkelig ventilation.

Det betyder, at der nu er langt flere allergener og irritanter, som fx husstøvmider, støvpartikler og cigaretrøg, end tidligere, der påvirker os over længere tid og i højere koncentrationer.

Flere allergener og irritanter

I forhold til for 25 år siden starter pollensæsonen tidligere. Samtidig er mængden af pollen og svampesporer udendørs steget, fx er mængden af birkepollen steget voldsomt, og antallet af dage med høje pollental er stigende. Nogle forskere giver klimaet og den globale opvarmning skylden.

Den stigende luftforurening fra biler og det stigende indhold af forurenede stoffer i luften som ozon, nitrogenoxider og partikler kan i sig selv forværrer symptomerne hos personer med høfeber. Endvidere har forskere påvist, at partikler fra luftforureningen binder sig til pollenkornene, hvilket kan øge deres allergifremkaldende evne. Og omvendt kan pollenallergener binde sig til partikler.

Læs mere

Web Content Display Web Content Display

Pollen-app

Web Content Display Web Content Display

Fokus på
Høfebermedicin