Brødkrumme Brødkrumme

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Allergivaccination

Allergivaccination er en behandlingsmulighed, der måske kan komme i betragtning. Det afhænger af dine symptomer og af hvilken form for allergi, du har.

Ved allergivaccination tilfører man kroppen en standardiseret mængde af det stof (allergenet), der udløser allergien. På den måde påvirkes immunsystemets tolerance over for det aktuelle allergen, og for de fleste betyder det, at de oplever færre eller ingen symptomer.

Du kan få tilbudt en allergivaccination, hvis du har høfeber, astma eller livstruende insektallergi. Det er en læge med erfaring i allergiske sygdomme, der skal vurdere om allergivaccination som injektion er en mulighed for dig. Du skal derfor være allergitestet før, du kan blive vaccineret.

Lægen vil vurdere fordele og ulemper ved behandling hos dig ud fra følgende punkter:

  • Hvilken sygdom er der tale om, og hvor meget påvirker sygdommen dig
  • Hvilke allergier har du, og hvor ofte møder du det, du ikke tåler
  • Hvilket behov har du for medicin, hvordan virker medicinen på dig, og har du bivirkninger af behandlingen
  • Er der forbundet en risiko ved din nuværende sygdom og medicinering
  • Psykologiske faktorer
  • Din holdning til din sygdom og behandling

Behandlingen gives som injektioner under huden eller som smeltetablet under tungen.

Behandling med injektioner

Allergivaccination er en tidskrævende tre- til femårig behandling, hvor jævnlig indsprøjtning med helt små mængder af allergen gradvist vænner din krop til at kunne tåle mere af det, du har allergi over for.

Du kan godt blive vaccineret med flere allergener samtidig, sædvanligvis indtil tre forskellige, dog indsprøjtet hver for sig og med 30 minutters mellemrum. I starten skal du stikkes hver uge og senere med seks til otte ugers mellemrum.

Du skal altid blive hos lægen i 30 minutter efter hver vaccination. Årsagen er, at du kan risikere at få en allergisk reaktion af vaccinen.

En del bliver helbredt for deres høfeber, nogle oplever ingen effekt, mens andre får færre symptomer efter allergivaccinationsbehandling.

En vaccination mod birkepollenallergi vil ikke fjerne eventuelle krydsreaktioner med fødevarer. Det betyder, at hvis du har en krydsreaktion med frugt, grøntsager eller nødder, skal du stadig holde dig fra de fødevarer, du reagerer på.


Næsten alle får en forbigående hævelse der, hvor indsprøjtningen er givet. I enkelte tilfælde kan der opstå symptomer i form af høfeber, astma eller nældefeber. I meget sjældne tilfælde kan der opstå en allergisk chokreaktion også kaldet anafylaktisk schok.

Det er derfor vigtigt, at du bliver hos lægen i 30 minutter efter vaccinationen. Allergivaccinationen har ikke været årsag til dødsfald i Danmark.

Det er vigtigt, at du fortæller, hvis du er syg på selve vaccinationsdagen eller i dagene op til. Hvad enten det blot er en forkølelse eller symptomer på din astma - fx lavt peakflow - har lægen brug for at vide det. Så kan lægen vurdere, om dosis af vaccinen skal ændres, eller om vaccinationen skal vente til, du er frisk igen.

Behandling med tabletter

Ud over behandling med injektion er det muligt at blive vaccineret over for græspollen og husstøvmider med en smeltetablet, som man dagligt lægger under tungen.  For begge tabletter gælder det, at tabletten skal tages én gang dagligt og første tablet skal altid indtages hos en læge med erfaring i allergiske sygdomme. Herefter skal man fortsætte med at tage tabletten hver dag hele året i tre år.

Ved allergi over for græs, bør vaccinationen indledes senest 16 uger før den forventede start på græspollensæsonen. Hvis behandlingen opstartes de 16 uger før sæsonen, kan man forvente en effekt på symptomerne allerede i den første sæson.

Oplever man herefter ingen effekt i løbet af græspollensæsonen, kan det være relevant at drøfte behandlingen med lægen. Tilsvarende bør man drøfte behandlingen mod husstøvmideallergi med lægen, hvis der ikke er effekt efter et års behandling.

Bivirkninger ved tabletbehandlingen er hyppige, men oftest milde til moderate. Lokale gener i mundhulen, herunder kløe forekommer ofte. For de flestes vedkommende fortager bivirkningerne sig efter nogle minutter til timer, og de vil som regel primært forekomme i starten af behandlingen.

 

Læs mere:

 

Pjecer: Blive klogere på høfeber

Hent vores gratis pjecer om høfeber
og pollen


Rådgivning når det passer dig

Bliv medlem og få adgang til online rådgivning

Astma Pollen Astma Pollen

ØST
VEST
ØST
El:
-
Hassel:
-
Elm:
-
Birk:
-
Græs:
5
Bynke:
4
VEST
El:
-
Hassel:
-
Elm:
-
Birk:
-
Græs:
-
Bynke:
-
DAGENS SVAMPESPORENIVEAU
POLLENVARSLING

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Fokus på
Høfebermedicin